Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen (f. 3.10 1934) og digteren Morten Søndergaard (f. 3.10 1964) fortæller her den sande og opbyggelige historie om Slikkerne. Slikkerne er et folk, som lever i et lille land højt mod nord. De overlever ved at stole blindt på deres smagsløg. Slikkerne er bløde størrelser – lidt som en blanding af lort og chokolade – og de bor et sted, der giver dem gode vækstbetingelser. For som man siger: ”I krisetider kaster selv dværge lange skygger”. I hvert fald er det tydeligt, at når slikkerne står i solen, så kan man se, at de har høje ambitioner.
Bogen om det forunderlige folk er skrevet med særligt henblik på for eksempel vordende kuratorer, politikere, billedhuggere eller digtere – ja kort sagt alle der vil vide, hvordan man kommer langt i en verden, hvor de kantede bærer, og de glatte glider.
Og moralen? Ja, den ligger jo lige på tungen.
1. udgave
Indbundet, 48 sider
ISBN: 9788763811835
Samleren 2009
Omslag: Dorte Cappelen
Pris: 199,95
Køb bogen (private kunder)
Køb bogen (offentlige kunder)